5. april. Gå hjem din søn lever.

Som mennesker har vi mange forskellige opfattelser af det liv, vi lever, nogle føler sig over deres situation og lægger måske ikke lige mærke til andre.

Denne kongelige embedsmand var ikke for stor til at bede Jesus om hjælp. Johs.4:50.

Men det kendskab jeg har til mennesker, kan jeg godt forestille mig, at hans hustru (barnets mor) også har opfordret ham til at kontakte Jesus. Jesus virker næsten afvisende over for ham, når han siger: ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.” Den kongelige embedsmand svarede: ”Herre kom med derned, før mit barn dør.” Jesus sagde til ham: ”Gå hjem, din søn lever;” Manden troede Jesus på hans ord og gik.

Nu kunne denne mand have hæftet sig ved den svage bebrejdelse, der lå i det første ord, Jesus sagde, at I kræver tegn. Det gjorde han ikke, han gik hjem på Jesu ord om barnets helbredelse, eller var det, da han gik hjem på Jesu ord? Der er ingen tvivl om at manden troede, da han gik. Høvedsmanden gik hjemad i tro på, at sønnen ville leve. Så jeg tror ikke, at tjenernes beretning havde gjort andet end at bekræfte hans tro.

Hvorfor er det ofte så svært at tro? Jeg tror, det skyldes det, Jesus sagde til embedsmanden. Vi vil gerne se nogle beviser for vores tro, før vi handler på troen. Denne mand handlede på Jesu ord. Han troede, derfor gik han.

Jeg tror også, at vi lægger en masse selvbebrejdelser og en følelse af usikkerhed ind som årsag til, at Gud ikke svarer os med det samme. Gud svarer os i overensstemmelse med sin plan. Lad os dog være opmærksomme på, at Gud hører os, når vi beder.

Aron Jensen