4. dec. Det var nat…

Matt. 27:6.
Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Denne lille sætning
samler beskrivelsen af en skæbne, som ingen af os ønsker at få del
i eller at opleve.
Det drejer sig om Judas Iskariot, som forrådte Jesus. Jeg er sikker
på, at han troede, at han gavnede hele processen, men han havde
ikke ventet, at Jesus blev dømt til døden. Mattæus skriver nemlig, at
da Judas så, at Jesus blev dømt gik han hen og hængte sig. Han
havde taget grueligt fejl.
Jeg er sikker på, at vi alle har prøvet at tage fejl, dog ikke med så
fatale konsekvenser som Judas. Vi føler os ofte højt hævet over
dem, der falder for en fristelse, og vi beslutter, det vil vi ikke gøre.
Nu er det sådan, at vi fristes ikke af de samme ting, men vi bliver
alle udsat for fristelser i vort liv. Vi kender også glæden ved at sejre
over en fristelse og takker Gud for sejren.
På samme måde kender vi også frustrationen ved at falde for en
fristelse. Man kan godt begynde at skælde ud på sig selv, det
hjælper dog ikke ret meget. Det bedste er at tale med Gud om det,
han er den eneste, der kan hjælpe os, når vi er faldet for en fristelse.
Der er nok også nogle, der kender den følelse, som Judas oplevede,
da Jesus afslørede hans hensigter. Det var den sidste advarsel, før
han kom ud i nattemørket.
Der er nok nogle, der har oplevet, at det blev nat, da de faldt for
fristelsen. Der er en vej ud af natten ind i Guds helbredende lys, når
vi bekender faldet for ham.
Lad der aldrig blive nat, før der er ryddet op i forholdet til Gud.
Aron Jensen