31. marts. Deres råb sejrede.

I en tid med forhandlinger om løn og arbejdsforhold, ser man ofte demonstrationer, og vi hører vrede råb mod modpartren. Men vi hører ikke så tit råb med en dødelig udgang, som det skete, da Jesus blev forkastet af det jødiske råd, som råbte ”korsfæst ham”, og som, det står i Luk. 23,23. Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfestes, og deres råb sejrede.

Her var det det jødiske lederskab, som fejlede. En virkelig fatal fejl, der førte til lidelse for generationer af Jøder. Men selv i dag er de jødiske ledere lige så stejle i deres afvisning af Jesus, som de oprindeligt var. For nogle få år siden fik en familie en gave tilsendt. Et af deres børn åbnede pakken, som viste sig at være en bombe. Drengen blev meget alvorligt skadet, Først troede man, at det var palæstinensere, men det viste sig senere, at det var en Jødisk ungdoms organisation, som stod bag bomben. Årsagen til at familien fik denne bombe var, at de var blevet kristne.

En anden side af sagen er, at man må beundre den tro på Moseloven, som deres handlinger er udtryk for, at jødedommen stadigvæk eksisterer.

Det afhænger helt af os troende, om kristendommen stadig er levende og aktiv efter lige så mange år. Det har jo vist sig, at udviklingen har trængt sig på i vores opfattelse af Bibelens lære. For eksempel når det drejer sig om vielse af homoseksuelle par i kirken og med kirkens velsignelse. For en generation siden vart det noget ganske uhørt – det var en provokation.

Jesu død er ikke bare en sørgelig historisk kendsgerning, men en kraftfuld manifestation af Guds kærlighed og almagt, som vi kan tro på og leve ved gennem alle vore dage og dertil evigt liv.

Må Herren hjælpe os til at stå faste i troen i vor tid, og i forventning til Jesus kommer igen.

Aron Jensen