27. nov. Det gunstige øjeblik.

”Vågn op, du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!
Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi
dagene er onde” (Ef. 5. 14 – 16)
Vi trænger til en vækkelse. Disse ord og bøn herom har jeg hørt på helt
siden, jeg var knægt. Men Gud har tilsyneladende siddet denne bøn
overhørig, da vækkelsen er udeblevet. Måske skal vi ikke gå så højt op i at
bede om vækkelse, men snarere bede om, at Gud vil åbne vore øjne, så vi
ser, hvad han har gang i netop nu lige der, hvor vi hver især er sat. Det drejer
sig om at smede, mens jernet er varmt. Der er gunstige øjeblikke, vi kan gå
glip af. Disse øjeblikke må vi udnytte. Derfor må vi være agtpågivende og
opmærksomme, glemme det der ligger bag ved, og rette vort blik fremad og
opad – mod troens banebryder og fuldender, Jesus Kristus af Nazaret,
kongernes konge. Han som har al magt i Himmelen og på jorden.
I de senere år har der været megen tale og undervisning i kirken om tjenester
og nådegaver. Nu er tiden kommet, hvor vi begynder at se det udfolde sig.
Det kan vi glæde os over. Nu lyder der et kald til os om at løfte vore hoveder,
ryste støvet af vore fødder og gå ind i det, som vi hver især kender i vore
hjerter, at Gud har kaldet os til. Det er nu dørene er åbne. Det er nu, han gør
noget nyt for os hver især og for kirken i Danmark. Han rejser et folk, et
åndeligt folk, der går den lige vej i efterfølgelse af Kristus. Det er en ny vej,
men også en tryg vej. Hvorfor? Jo, Kristus går foran. Han leder os ad den
rette vej. Derfor er der grund til at lovprise ham, og det vil vi sammen gøre.
Han fortjener al vor tak og lovprisning.
Det er nu, Gud åbenbarer sig for os, når vi af hele vort hjerte søger ham. Han
siger: ”Mine får hører min røst.” Lad os tage ham på ordet og lytte til hans
stille stemme. Lad os handle på hans ord. Ja, lad os stille os til rådighed for
ham og få del i hans velsignelser, så vi hver især bliver til velsignelse.
Amen.
Knud Mortensen