27. feb. At vi alle må blive....

Hele skaren af troende var et i hjerte og sind. Apostlenes Gerninger 4:32. Det må være en ønsketilstand for lederen af enhver menighed. Det er dog en drøm, som hører hjemme i en anden verden: Guds rige, hvor også det menneskelige sind er helt fornyet. Vi ser frem til den dag, hvor vi lever i Guds rige.

Nu lever vi dog i en verden, hvor det er mennesker, der bestemmer, og hvor de menneskelige tendenser skinner så klart igennem. Vi ser det allerede i det følgende kapitel med Ananias og Safira. Det er det samme i dag, de fleste søger deres egen fordel i enhver situation. Ligesom den gang er der en kerne af mennesker, der sætter enheden i Ånden højere end økonomisk fordel.

Det er ikke vigtigt, hvad man kan give af økonomiske gaver, det vigtige er, at man giver sig selv til fællesskabet uden garanti for at tjene på det. Når Paulus siger, giv så skal der gives jer, tror jeg ikke, at det udelukkende var økonomi han tænkte på, men langt mere det at give sig selv ind i fællesskabet, og hente et langt mere værdifuldt og evigt resultat igennem dette.

Samarbejdsproblemer er ikke af ny dato, Jesus talte til disciplene, da han sendte den ud; ”Kives ikke på vejen”. Når det var nødvendigt at sige det til dem, som gik sammen med dem Jesus til daglig, hvor meget mere er det da ikke nødvendigt at sige: ”Kives ikke på vejen i dag.”

Det er meget uvant for os mennesker at agte andre højere end sig selv, men at give sig selv er størst. I mange tilfælde betyder det, at man ser bort fra at få ret, selvom man synes, at man har ret. Lad os bøje os mod hinanden!

Aron Jensen