24. jan. Salme 46: 2 - 3

Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler.

Dette lille vers fra Salme 46:2. Da jeg var barn havde vi noget der hed tilflugtsrum. Det var under 2. Verdenskrig, og vi boede kun 1 km. fra Aalborg lufthavn, som naturligvis blev brugt af det tyske luftvåben under krigen. Vores sikringsrum var dog af en konstruktion, der ikke kunne holde til en bombe eller direkte beskydning, men det opfyldte myndighedernes krav. Senere blev der bygget offentlige beskyttelsesrum

Det var dem, der var på alle torve og pladser. Da frygten for atomkrig var disse ellers ret sikre betonhuller helt utilstrækkelige. Det viste sig nemlig, at de ikke kunne beskytte sig mod atomstrålingen.

Det fortæller mig, at vi ikke kan føle os helt sikre noget sted på Jorden. Den Fare, som vi ikke kan gemme os for, lurer på alle overalt. Disse omstændigheder kunne godt gøre, at vi ville leve i frygt hele tiden. Der er da også mange, der lever i en konstant frygt for krig og ulykke.

Her bliver det lille vers fra Salme 46:2 og 3 helt relevant: ”Gud er vor tilflugt og styrke, altid at finde som hjælp i trængsler. Derfor frygter vi ikke, når Jorden skælver og bjergene vakler i havet dyb”. Dette er lindring for den ængstelige, og trøst til den der er bange.

Det er jo det fantastiske for os, der tror på Gud og har lagt sit liv i Guds hånd. Det er den kristnes store forret, at kunne hvile trygt på Guds løfter. Kommer der så vanskeligheder og problemer på vores vej, så er Gud altid nær hos os, og vi kan søge vores hjælp og trøst i Guds ord.

Så lev da i den overbevisning at Gud er vores tilflugt, og vores hjælp hele vejen.

Aron Jensen