23. feb. Stævne på PH - emne: Israel.

I næste uge fra fredag d. 2. til søndag d. 4. marts har vi et stævne med fokus på Israel på Pottemagerens Hus, hvor Mads Gregers fra Randers underviser. Emnet er: De syv jødiske fester og højtider gjort relevant i nutiden.  Mads Gregers har haft en række undervisningssektioner i City Kirken i Århus, hvor jeg har deltaget i et par, som var særdeles spændende og gav for mig en god forståelse af, hvad baggrunden er for, hvad der sker i Israel netop nu. Jeg kan varmt anbefale denne undervisning. Mads Gregers er godt inde sit stof og en dygtig formidler.

Mads Gregers skriver om det valgte emne: ”De syv fester rummer en dybdegående symbolik, der for os kristne binder det gamle og nye testamente sammen på fantastisk vis og vidner om en suveræn Gud, der har alle tider i sin hånd. Fortiden, nutiden og fremtiden er ikke båret af tilfældigheder. Guds frelsesplan er som en DNA-kode ind i de bibelske skrifter.”

Lørdag formiddag begynder Mads Gregers med at se på påskefesten, hvorefter han i løbet af dagen følger op med de øvrige fester.

Stævnet begynder i øvrigt fredag aften kl. 18.00 m. spisning. Kl. 19.00

har vi møde, hvor vi specielt vil bede for PH og kirken i DK med udgangspunkt i et par profetier for PH og vort land. I denne sammenhæng vil vi specielt bede for den nye generation.

Søndag formiddag har vi bønnesamling kl 9.00 og gudstjeneste kl. 10.00. Emnet er: ”Profetier, vision og realisme.”

Søndag middag afslutter vi med spisning (tilmelding for alle der ønsker at deltage i spisning på tlf. 75533323). Nærmere oplysning: www.watchman.dk

Knud Mortensen