22. marts. Se jeg gør alting nyt.

Vinteren er ved at gå på hæld, dagene er blevet lidt længere, og det er mere lyst i vejret. Det er noget, vi alle kan glæde os over og nyde, for nu synes vi, at vinteren har varet længe nok.

Så kommer foråret, hvor græsset bliver mere grønt, blomster og frugt spirer frem, solen skinner og dagene bliver lune. Foråret er en dejlig tid, som vi ser frem til med glæde.

Hvert år fornyes alting. Gud gør alting nyt. Sæsonens blomster visner og dør, og så kommer der nye spirer frem.

Det er dejligt at se de nye blomster og frugter spire frem. Vi ser frem til foråret med den mangfoldighed, der er i naturen.

Vi længes efter foråret hver år, vinteren har været lang og har været dominerende med mørke og kulde.

Jesus siger: ”Se jeg gør alting nyt”, Her tales om os som mennesker, at vi skal fornyes, der må være synlige frugter i vore liv, så vi bliver forvandlede, og det må kunne ses på os, at Gud har gjort nye ting i vore liv.

Lad alt gammelt dø i vore liv, og lad det nye liv spire frem i den enkelte af os, så vi oplever en duft og en fornyelse, som kan ses og høres af alle omkring os.

Må Gud hjælpe os til at blive dannet i lighed med Kristus, så vi glemmer alt det, der kan synes mørkt og koldt, og det nye liv må være det dominerende i vore liv.

Jesus siger også: ”Lad alle se, at I har et mildt sind”. Lad alle mærke, at Kristus har taget bolig i os. Det må være kendetegnet for os som kristne.

Lis Jensen