22. april. Nådegave og kald.

Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jacob. Det er min pagt med dem, når jeg tager deres synder bort. I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen, er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. Romerbrevet 8: 26 – 29.

Da jeg læste disse ord, gav det mig noget at tænke på. Det er jo ord, som jeg har læst mange gange. Jeg har også hørt disse ord citeret mange gange, men altid i en nutidig sammenhæng. Det der sprang mig i øjnene var ordene, at i forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for din og min skyld. Tænk, Gud har, for vores skyld, skabt en parentes i historien, for at tage sig af os. Os, der var fjender tog Gud til hjerte, da befrieren ”Kristus” kom til Zion.

 Det Jødiske råd forkastede ham, deres befrier, for at vi kunne komme i betragtning.

Ved Jesu død og opstandelse oprettede Gud en helt ny pagt med os, der aldrig havde søgt Gud. En pagt, der er lige så stærk og holdbar, som den han har oprettet med fædrene.

Pagten med fædrene står jo stadig ved magt, uanset hvor mange angreb den er blevet udsat for. Alle de muslimske nationer fornægter pagten, som de med Koranen i hånden påstår aldrig har fundet sted. Det er den samme historie, som de gamle ægyptere gjorde. De knuste tidligere faraoners statuer, eller huggede deres næser af, så de ikke kun kendes igen.

Men vi kan glæde os, for vi har en Gud, som husker og indfrier både den gamle og den nye pagt. Jesus sagde; dem der tror på mig, er gået over fra døden til livet.

Aron Jensen