21. feb. Faste efter Guds hjerte.

I går henviste jeg til Peter Tinggaard for yderligere vejledning omkring fasten. Det til trods vil jeg i dag komme lidt ind på, hvad vi om den rette faste kan læse hos Esajas, idet han skriver om et folk, der brokker sig over, at Gud ikke ser dem, når de faster og spæger deres legemer. Det kan for os være gavnligt at vide, hvorfor Gud ikke hører dem, når de faster. Problemet er, at de faster i kiv og strid, og at deres ondskab tilsyneladende er grænseløs. Deres motiver til at faste er ganske enkelt forkerte. Det er derfor, Gud vender dem ryggen.

 Om den rette faste efter Guds hjerte skriver Esajas: ”Nej den faste jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg: ja, at du deler dit brød med den sultne, og giver husly til de hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne, og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden.” Esajas 58. 6 – 8.

 Det vi skal forstå er, at en faste efter Guds hjerte fører os ind i et intimt forhold til ham. Vore bønner bliver et gensvar på hans røst lagt ind i vore hjerter. I enheden med ham bliver vi af Helligånden ført ind i de samme gerninger, som da han vandrede her på jorden - handlinger i kærlighed, hvor vi ikke længere kan overhøre nødråbene fra mennesker i dyb nød, de bundne, de sultne, de hjemløse og de fremmede.

 Knud Mortensen