20. marts. Guds herlighed.

Vores hverdag er ofte fortravlet og optaget af andre ting end Guds ord, det er der sådan set ikke noget mærkeligt ved, for vi er jo hver især optaget af vores hverdag. De fleste af os oplever dog ind imellem ting, som vi ikke lige kan klare i et snuptag og derfor behøver hjælp i situationen.

Vi tænker måske ikke altid på, at Guds hjælp altid er til rådighed. Måske tænker vi, at det kan vi selv klare, det behøver vi ikke at ulejlige Gud med. Vi behøver dog ikke, at ængste os over dette, for Gud er helt med i vort liv og vi behøver ikke at ”skåne” Gud. Gud har skabt os til at være afhængige af hans nærvær.

Det er i hvert fald sådan, at hvis vi ønsker Guds bevarelse over vor hverdag, må vi tro på, at han er nærværende. Vi finder det i beretningen om op vækkelsen af Lazarus. Det er jo ikke en situation, vi befinder os i hver dag. Vi kan dog ofte komme til at stå i situationer, der er uoverskuelige for os, men netop der er det vigtigt at tro, at man kan få hjælp. Ved den lejlighed gav Jesus Martha og Maria denne trøst: Jesus sagde til hende: ”Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?” Joh.11:40.

Rent menneskeligt bliver vi her konfronteret med spørgsmålet, om vi tror, at Gud vil giv os, det vi beder ham om, Det er et menneskeligt problem, at vi tvivler, også det må vi bede Gud om hjælp til, Troen er en gave fra ham. Så det vil være relevant at søge og læse i Guds ord til støtte for at blive styrket i troen.

Aron Jensen