2. dec. Autoritet og myndighed.

I Lukas evangeliet kan vi læse, at Jesu kom til Kapernaum, hvor han
underviste på sabbatten. Her blev de, der lyttede på ham, slået af forundring
over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. Efter denne
undervisning blev de alle forfærdede, da de blev vidne til, at Jesus uddrev en
ond ånd af en dæmonbesat mand, og de sagde til hinanden: ”Hvad er det
dog for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder,
og de farer ud!” Lukas 4. 37.
Man kan godt forstå, at folket blev både forundrede og forfærdede, da en ung
mand pludselig står frem og underviser og handler med stor autoritet og
myndighed. De havde ganske givet lyttet og lyttet på de skriftkloges mange
ord, der var uden ånd, kraft og liv. Nu skete der noget helt nyt. I tiden, der
fulgte, fandt mange ud af, at manden, der fik tingene til at ske, var Jesus,
Guds søn. Ham som profeterne i århundreder havde peget frem mod, som
verden frelser og forløser. Han var nu midt iblandt dem. Det var noget, der
rykkede og forandrede tingenes tilstand. Mennesker blev helbredt og kom til
at tro på, at Jesus virkelig er Guds søn.
I kirken har vi også i dag behov for, at den kraft, der rejste Kristus af graven,
kommer stærkere til udtryk. Vi har et desperat behov for, at Gud rejser
apostle og profeter, der med autoritet og myndighed fra Gud får tingene til at
ske, som han vil.
Kirken i Danmark er splittet og på mange måder frustreret; men nu er vi på
vej ind i en ny tid, hvor Gud føder noget nyt frem. Endnu er det lidt uklart,
hvor vejen går; men det spirer og gror.
”Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg
nyt, nu spirer det frem, ser I det ikke?” Esajas 43. 18 – 19.
Amen.
Knud Mortensen