18. april. Ikke for verden beder jeg....

Joh. Ev. 17,9 – 10. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jesus siger et andet sted, at han ikke beder for os, for vi har selv adgang til Faderen.

Jesu ypperstepræstelige bøn er en bøn, der angår os alle. Den er så altomfattende, at vi alle kan tage del i den, og føle os velsignede ved den.

Jesus beder for dem, som han har fået af sin fader. Vi tilhører også denne gruppe, for det er jo ikke os, der har fundet Jesus, men Jesus - der har fundet os. Nogle af os vidste intet om troen på Gud, da han valgte os og gav os troen på evangeliet.

De fleste af os var helt optaget af at skabe os en fremtid i verden med arbejde og blive anerkendte i vores kreds. Måske var vi optaget af idræt eller drømte om at blive noget stort. Men lige der mødte Gud os med sit ord om omvendelse og frelse.

Så forvandledes vort mål, og vi begyndte at tænke lidt dybere over livet, og hvad vi ville bruge livet til. Vi fik del i en ægte glæde, en glæde, som kom fra et sandt forhold til Gud.

 Det betyder jo, at vi er part i den herliggørelse af Jesus, som han nævner i sin bøn. Jeg tror, det vil være en sand rigdom for os alle, hvis vi tager det med i vort liv - at herliggøre Jesus. Jeg ved godt, at det ikke noget, vi bare kan beslutte, for det lykkes kun i et nært samarbejde under Helligåndens ledelse.

 Jesus har sendt Helligånden, som han lovede os, og vi kender alle beretningen om pinsefesten dag, hvor Peter stod frem og herliggjorde Jesus, og tre tusinde omvendte sig og blev døbt.

Hvordan kan vi herliggøre Jesus i dag? Ved som hans første disciple at stå fast på Guds ord, og ligesom Jesus her bære vore kære og vore menigheder frem for Gud i bøn.

Aron Jensen