17. maj. Peter sagde: Se på os.

 

Som kristne er vi meget påpasselige med ikke at gøre opmærksom på os selv. Vi er ængstelige for at stjæle billedet fra Jesus. Det var anderledes i den første menighed, for eksempel da Peter og Johannes kom til Templet for at bede.

Apostlenes Gerninger 3: 4-6. De så begge fast på ham, og Peter sagde: ”Se på os!” Han så spændt på dem i forventning om at få noget af dem. Men Peter sagde: "Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, stå op og gå!"

Når man læser disse vers, må vi spørge sig selv, er det rigtigt at være så hensynsfuld over for vore kritikere, at de får lov til at lukke munden på os.

Eller det er måske manglende tro hos os, så vi hellere arbejder i det skjulte, end blive udfordret på vores tro.

Det er jo helt sikkert, at Peter og Johannes var ikke tvivl om, at kraften til at helbrede var til rådighed. Så derfor kunne de sige: ”Se på os!” Jeg tror, at fejlen ligger hos os, vi mangler troens forvisning om, at det vi siger også sker.

For i Guds ord er der ingen tvivl om, at Gud har givet os autoriteten til at helbrede de syge, men vi er blevet så oplyste, at vi har mistet troen på, at Gud vil gøre undere i dag, som han gjorde det tidligere.

Her er et bede emne til os alle, at Gud vil give os troen i vore hjerter, så vi bare handler helt spontant på hans ord. Behovet er der, hvem har mod til at handle på ordet. Det vil være fantastisk, hvis alle Guds børn begynder, at handle spontant på det, som Guds ord siger.

Aron Jensen