17. jan. 2. Kor: 1: 5

Ligesom Jesu lidelser i rigt mål kommer over os, således finder vi i rigt mål trøst ved Jesus. 2. kor. 1: 5

Tiden vi lever i, er mørk og vanskelig, fuld af angst og trusler. Vejen som vi vandrer på, kan være mørk og tung, og nogen gange er vi så trætte, at vi mest og alt har lyst til at opgive det hele. Enhver kristen erfarer i perioder, at det bliver mørkt, så mørkt, at man er nær ved at miste den sidste gnist af håb. Så lider man og har det svært.

Hvis kårene for et Guds barn kun kan være lidelser, ville det ikke være muligt at holde ud. Men nu står der, at vi i rigt mål skal finde trøst hos Jesus. Der er en balance mellem lidelsen og trøsten. Fremgår det af Dagens Ord. Hvor der er megen lidelse, er der også megen trøst. Det har Jesus sørget for. Derfor må du ikke føle dig forladt af Jesus og ikke fortvivle. Jesus har beredt en herlig trøst for dig.

Hun lå dybt fortvivlet i sygesengen. Depressionens mørke havde lagt sig over hendes sind. Da lægen kom ind, udbrød hun. Jesus har forladt mig, og jeg har det så forfærdeligt svært. Efter nogle stille øjeblikke sagde lægen til hende. Jeg ved om en, som blev forladt af Gud, og Han blev det, for at du skulle undgå at være det.

Jesus har ikke forladt dig. I så fald skulle Han bryde sine løfter, og det gør Jesus ikke. Bevidstheden om Jesu nærvær vil forandre alt og fjerne modløsheden hos dig. Jesus er på vej til dig med sin hjælp, og Han kommer aldrig for sent. Vent og hold ud. Din udholdenhed vil blive forvandlet til glæde.

Amen

Else Käs.