16. jan. Kast din byrde.

Salme. 55: 23

Noget af det sværeste, vi kan opleve, er at blive glemt og forbigået af vore medmennesker. Og i modsat fald er det forunderligt stort at være genstand for andres forståelse og omsorg. Følelsen af ensomhed forsvinder, og vi synes igen, at livet er værd at leve.

Desværre er mennesker svigefulde og kan let glemme dig igen. Så står du alene med din ensomhed og smerte. Men du har grund til at være ved godt mod. Der er en, som aldrig vil forlade dig og aldrig svigte dig! Din himmelske Far. Vil altid være hos dig og have omsorg for dit liv. Det fortæller Dagens Ord: Kast din byrde på Herren, så sørger Han for dig.

Et lignende løfte har ud i Peters brev 5: 7, ”Kast alle jeres bekymringer på Ham, thi Han har omsorg for jer.” Lad det slå rod i dit sind, så du aldrig må glemme det. Gud har omsorg for dig, Han har omsorg for dig hver eneste dag, også når du ikke er i stand til at mærke det. Og allermest når du har det svært og er langt nede.

Som Guds barn har du også lov til at regne med, at din himmelske Far vil give dig, hvad du behøver til hver eneste dag, så længe du lever. For du er jo i Kongens varetægt. Du skal ikke bære på bekymringernes tunge byrde. Det er ikke nødvendigt. Du har lov til at kaste din byrde på Herren. Han har lovet at bære den. Læg dig hver dag i Guds hånd og hvil i Hans kærlighed.

Amen.

Else Käs.