14. maj. Jerusalems kommende herlighed.

Når man ser på udviklingen i verden i dag med spændinger omkring Israel og Iran, Så er det jo den samme som for 4 -5 tusinde år siden. Det store Persiske rige imod en af Verdens mindste stater,

Selv Persiens skrydende adfærd er der samme som dengang. Det er da også rigtigt, at hvis det kun drejer sig om fysisk magt så er deres praleri rigtigt, men som dengang glemmer de Israels Gud, som har lovet Israel sin støtte.

Det er mærkeligt, at de ikke lærer af erfaring. Dengang havde de en afgud, som de støttede sig til, som nok kunne give dem en militær sejr, men aldrig herre dømme over folkets ånd og kraft til overlevelse. Der er fremstået mange nationer og regimer, som ikke eksisterer mere, men Israel lever i bedste velgående, både som folk og som land.

Esajas Bog 2: 1-5.

Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene.

Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige: ”Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.” Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Jakobs hus, kom lad os vandre i Herrens lys.

Lad os prise Gud og bede for hans ejendomsfolk, som er under et voldsomt pres fra deres naboer.

Aron Jensen