14. april. Jesus forkyndte sanheden for dem.

Hvor ofte har vi ikke klaret en eller anden situation med en undskyldning? Jeg tror, at vi ofte søger at undskylde os, hvis vi har lavet en fadæse, som vi ikke ønsker at lægge navn til. Så er det vigtigt for os, at finde en formildende årsag til vores fadæse. Undskyldningen gør ikke fadæsen ugjort, men vi klarer måske at pynte lidt på vores personlige værdighed og derved skjule noget af skammen ved at have gjort en forkert handling.

De fleste har prøvet at komme for sent i skole uden at have anden forklaring end, at man blev interesseret i noget andet på vejen.

Farisæerne anså Jesus og hans disciple for at være forkerte i deres tro, uden nogen sinde at høre hvad Jesus sagde. I Joh. Ev. 15,22. sagde Jesus dette om dem: ”Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd; men nu har de ingen undskyldning for deres synd.”

Det er en langt alvorligere sag, Jesus taler om her. Den drejer sig om, at de forkaster sandheden for ikke at tabe ansigt. De anså sig selv for at bære sandheden, men de havde udhulet sandheden, for at få den til at passe i forhold til deres værdighed og magt.

I Joh. 15, 24 fortsætter Jesus sin tale. Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og dog hader de både mig og min Fader.

Hvordan har vi behandlet det, vi har set og hørt. Har vi pakket det ind i teologiske fordomme, og derefter gået videre uden at ænse alvoren i sandheden, det ord vi har set og hørt.

Lad os læse Guds ord med et åbent og lydhørt hjerte, så vi forstår sandheden og handler derefter.

Aron Jensen