13.nov.Vær udholdende.


 


Det er ikke de knyttede næver, men de foldede hænder, som er den

stærkeste magt i verden.

Derfor vær udholdende i bønnen og årvågne i den med taksigelse, Kol. 4: 2

Du må aldrig blive træt af at bede, Du må ikke give op. For der sker noget,

når du beder. Bøn er det alvorligste, du kan foretage dig i din vandring

gennem livet. Men du må aldrig føle det som en tvang, jeg skal bede. Nej det

skal komme fra hjertet. Det er ikke sikkert, det er dig, der skal sidde til et bede

møde hver dag sammen med andre. Det er måske netop dig, der skal gå ind i

dit lønkammer og bede helt alene til din Far i himlen.

De bønner du beder i dit lønkammer, hører Herren, såvel som Han hører de

bønner der bliver bedt til et bede møde, hvor mange er forsamlet. Det kan

være du slet ikke kan udtrykke dig i bøn, når mange er samlet, men derfor er

du stadig et værdifuldt menneske hos din Far.

Bøn og bibellæsning er vejen til et sundt kristenliv. Selv djævelen ved dette.

Vær derfor beredt på, at han på alle mulige måder, vil hindre dig i at bede og

læse i bibelen. Lad det ikke lykkes for ham. Vær udholdende i bøn, uanset

hvor du vil bede. Hvis alle vi kristne bad mere planmæssigt, ville det uden

tvivl føre til et rigere kristenliv. Prøv, om du kan sætte et bestemt tidspunkt af

hver dag, til tid sammen med Gud. Du vil blive overrasket over hvad det vil

give dig tilbage.

Bøn er at lukke op for Jesus, så Han kan komme ind i vor nød, eller hvis det

er takkebønne du beder, så kan Jesus glæde sig med dig. Så enkelt er det.

Disciplene bad: ”Herre, lær os at bede”. Dette ønske kan du bære frem for

Gud, hvis du synes, du ikke kan bede.

Amen

Else Käs.