10. marts. Jeg tror, hjælp min vantro....

Markus 9,24.

De fleste mennesker har meget travlt, og pisker af sted for at nå det hele. Sådan er tidsånden, og det er betingelsen for at følge med og nå det hele. Storpolitik er ikke entydig. Der er knyttet så mange konsekvenser til hver eneste beslutning, at vi slet ikke har mulighed for at gennemskue formål og motiver i deres beslutninger og handlinger. Desuden bliver tingene jo kun fremstillet fra den side, der gavner dem, der bringer nyheden.

Fjernsyn og radio er med til at presse tempoet op. Her til kommer også Facebook, som rigtig mange mennesker følger med i og kommenterer, som om det er selve sandheden. De oplysninger, man får ad den vej, er dog ikke mere troværdige end andre, når man ser bort fra de helt personlige og private kontakter.

Et af resultaterne for de, der ønsker at følge med tiden på denne måde, er rodløshed. Der er så mange ting, som vi synes, vi har pligt til at vide noget om.

En ting vi dog har glæde af at vide, er noget om er Israel. Det lille bitte land som så mange lande og religioner gør krav på.

Hvem skal man tro på i alt dette? Hvem skal man holde med? Er det EU eller Trump? Vi følger sagens udvikling med Guds ord i hånden, og så kan man ikke være meget i tvivl.

Flere af vore politiske partier i Danmark har valgt side. De har slet ikke øje for det bibelske aspekt i sagen. Der er brug for forbøn både for Israel og for vort eget land. Hvis man er i tvivl, kan man sige, som manden sagde til Jesus, da han var i nød: ”Jeg tror, hjælp min vantro!” Mark. 9:24.

Der er virkelig et stort behov for kærlighed og forbøn for Israels folk. Israel er et tilflugtssted for menneskerettigheder i Mellemøsten. 20 % af befolkningen er ikke-jødisk, men lever i Israel, og det er et tegn, der peger hen på de sidste tider.

Aron Jensen