10. feb. Guds tidsplan.

”Hvis I holder ud, skal i blive frelst”. Luk. 21: 19

Gud lærer dig tålmodighed, når Han får dig til at vente længere, end du har lyst til, på noget du ønsker dig. Vore ønsker, er som vilde heste, det er nødvendigt at tøjle dem. ”Det I behøver for at gøre Guds vilje, er udholdenhed, og så vil I få det, som er blevet lovet jer”. Hebr. 10: 36. Din utålmodighed kan gøre dig selv og alle omkring dig i dårligt humør, men den får ikke Gud til at skynde sig. Han arbejder efter sit eget program og sin egen tidsplan.

”Snart” er når det passer Gud, ikke dig. Han tager sin tid, så tingene falder rigtigt ud. Du ved ikke, hvad Han gør, men det ved Han. Og det må være godt nok for dig. Guds timing er Hans egen sag. Han kommer aldrig for sent, men Han kommer som regel heller aldrig for tidligt. Han bruger alle muligheder for at udvikle en tålmodighedens frugt i dig. Men der er andre frugter i dig, der skal udvikles og være med i løbet, hvis du skal nå målstregen som vinder. Hvis du opnåede vældig stor succes, og dog var arrogant og barsk overfor andre mennesker, ville det ikke være Gud til behag, så hvis du kommer forud på et område, vil Han blidt men sikkert standse din fremgang på det område, indtil de andre områder kan følge med. Det sætter du ikke pris på medens det sker, men senere vil du tydeligt kunne se for dig hvilket roderi, der var kommet ud af det hele, hvis det var gået efter dit hoved i stedet for at følge Guds tidsplan.

Amen

Else Käs