10. april. Det er helt vildt.

Det drejer sig om at gribe nuet, leve i nuet og være tilstede. For nyligt var jeg til et møde, hvor forskellige gav udtryk for, hvordan de blev brugt af Gud. En ung pige fortalte begejstret om, hvordan hun handlede på de små impulser, Gud gav hende. ”Det er helt vildt, hvad jeg oplever, når jeg gør det,” sagde hun. Jesus handlede også på de impulser, Faderen gav ham. Hvad bevirkede det? Ligesom den unge pige oplevede Jesus også, hvad der for mange af os var helt vildt. Vand blev til vin, de lamme gik, døve hørte og blinde fik deres syn igen. Ja, selv døde stod op af graven. Jesus var nærværende. Han levede i nuet samtidig med, at han havde det himmelske for øje.

Er Gud i færd med at rejse en ny generation af unge og ældre, der handler på hans små impulser? Et folk, der fornægter sig selv, tager korset op og følger Jesus. Jeg tror det. Det spirer og gror, noget nyt er på vej.

Det er forår. Nu grønnes det. Små nye skud ser vi overalt bryde jordskorpen. Længe har vi set frem til, at det skulle ske. Nu sker det. En tid har foråret været på vej; men nu bryder solen sejrrigt igennem med lys og varme. I denne atmosfære kan alt ske, og det sker.

I kirken i Danmark er der også et forår på vej. Det spirer og gror. Noget nyt er ved at bryde frem. Længe har mange ventet på et åndeligt forår. En forventning Gud har lagt ned i hjerterne. Meget tyder på, at det snart bryder igennem.

”Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Esajas 43. 18. 19.

 Knud Mortensen