07. feb. En stadig ild...

En stadig ild skal holdes vedlige på alteret, den må ikke gå ud. 3. Mosebog 6:6.

Vi skal passe meget på som kristne, at vi hver dag får læst i Guds ord. Det er ikke noget pjat, eller – behøver vi nu også at læse i Bogen hver dag. Ja det gør vi, ellers risikere vi at blive, det som Gud kalder lunkne. Det er den stadige ild det kommer an på. Ilden som gør, at vi elsker Gud af hele vort hjerte.

En begejstringens ild blafrer er kort øjeblik, og falder så ned igen, og bliver til ulmende gløder i asken. Så kan man blæse ild i gløderne og få flammerne til at blusse op en stund, men det varer ikke længe, før det igen er det samme. Sådan er mange kristnes liv. Der mangler stadighed.

Hvis Guds hellige ild ikke brænder klart i vore hjerter, så trænger vi til at blive fornyet i vort forhold til Gud. At skulle begynde forfra, er ikke nogen nem sag. Når Gud begynder at røre ved os, virker det ubehageligt og smertefuldt. Når Hans lys falder over vort liv, får vi så meget stygt og urent at se. Vi ser hvor delt vore hjerte er, og hvor langt vi tit er fra Guds vilje. Vi ser hvor stor en plads egenkærlighed og selviskhed råder over, og hvor lidt kærlighed og nød vi har for andres frelse. Men når Gud har vist os alt det, så forlader Han os ikke med smerten. Åndelig fornyelse betyder, at Gud også bringer lægedom til vor syge sjæl. Vi oplever det som en lægende salve i et ømt sår. Så ønsker vi kun at gemme os i Hans kærlighed, og være i Hans nærhed. Så kan vi igen bede om, at Gud må vedligeholde vor alterild.

Amen

Else Käs