02. feb. Udholdenhed.

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. I tro slog han sig ned i det forjættede land, som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte.” Hebr. 11. 1 og 8 - 9.

En tysk præst fortalte om en oplevelse, hvorigennem Gud havde talt til ham:

”Jeg har en blind bekendt, som jeg en dag skulle følge til toget. Da vi ankom til stationen, banede vi os vej gennem menneskemylderet og ud på den anden side af stationsbygningen. Jeg fandt et roligt sted, hvor min ven kunne vente, mens jeg gik tilbage for at købe en billet. Før jeg gik, sagde jeg til min blinde ven: ”Nu skal du blive stående her og vente, indtil jeg kommer tilbage igen med billetten. Du må ikke gå andre steder hen. Jeg kommer straks tilbage.” Selvom køen var lang, og der gik ekstra tid, før jeg kom tilbage, stod min ven samme sted og ventede tålmodig på mig og billetten.”

Hændelsen kan lære os noget om vort forhold til Gud. Hvis Gud sætter mig i en situation, hvor jeg hverken kan se, hvor jeg er eller bevæge mig væk fra stedet, må jeg vente tålmodigt på ham, til han kommer igen og leder mig videre på min vej. Det er den tillid til Gud, han opøver os i, og han forlader os ikke og svigter os ikke, selv om ventetiden kan føles lang.

Knud Mortensen